Salten Marked

Salten Markeds Historie


Salten markeds historie

Salten Marked er er en del af Salten Borger og Grundejerforening.

Salten Marked er et gammelt traditionsrigt kræmmermarked, der kan dateres tilbage helt til det tidlige 1800 tal.

Som mange andre steder i landet, var Salten samlingssted for handelsrejsende og kvægbøndere. Det var her man mødtes for at handle med de værdier, kvæg, heste, grise, høns, afgrøder, som man gerne ville handle eller bytte.

Hvor folk mødes opstår der naturligvis også fest, hygge, gøgl og anden underholdning. Dette har holdt ved i Salten op igennem tiden, og har udviklet sig til det vi kender i dag som Salten Marked, nemlig med masser af kræmmere, tivoli, fest og underholdning.

Idag er Salten Marked stadig et stort marked med omkring 200+ stadepladser, der sælger alt mellem himmel og jord - og der er stadigvæk en god mulighed for at komme og slå en god handel af.

Årligt besøger et sted imellem 25-30.000 mennesker Salten Marked. Gæsterne kommer både for at gøre en god handel, slå en tur forbi Tivoli, eller spise en pøles til et bette krus øl, eller se og høre noget af alt den gode musik/underholdning der er at finde på markedet.

Om aftenen er der fest og musik i det store markedstelt, hvor musikken spiller og øllerne er kolde. Det er her godtfolk mødes og snakker, danser og skåler. Der er mange gamle som unge Salten borgere, der er hjemme i denne weekend for enten at deltage i festen, eller deltage i det store arbejde det er at afholde Salten Marked.